Erhvervsprofil

Webudvikler

Øjebliksbillede

Webudviklere udvikler, gennemfører og dokumenterer webtilgængelig software baseret på de leverede design. De bringer kundens tilstedeværelse på internettet på linje med dets forretningsstrategi, fejlfinder softwareproblemer og søger efter måder, hvorpå applikationen kan forbedres.

Arbejdsmarked
Flere kandidater end stillinger i Danmark og 7 flere lande
ELA/EURES 2025
Industri
Digital teknologi
Uddannelse
Bachelorgrad eller tilsvarende
39%
Modstandsdygtighed Score · 2026 (Højere er bedre)
Bachelorgrad eller tilsvarende 51% AI-eksponering · 2026
Arbejdsmarked

Hvor dette job er efterspurgt

Indberettet mangel på og overskud af arbejdskraft, pr. år. Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Tallene dækker Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi — 75 job, dette medregnet.

6 af 11 med mangel2025Alle 30 vokser3.7Mstillinger frem mod 2035

Mangel: Bulgarien, Cypern, Kroatien, Nederlandene og 2 mere.

Længst varende mangel: Cypern, 4 år.

Vælg et område på kortet for at se dets tal.

Om denne kilde›

Kilde: ELA/EURES, mangel på og overskud af arbejdskraft. Tallene offentliggøres på jobgruppeniveau og dækker Europa. Udgaverne er forskellige med hensyn til bilagets opbygning og hvilke lande der indgår, så en ændring mellem år betyder ikke altid, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Lande i gråt er ikke indberettet, hvilket ikke er det samme som at være i balance.

Hvad disse ord betyder

De fire ting, dette afsnit viser

Indberettet efterspørgsel
Indberettet efterspørgsel viser, om arbejdsgivere oplyser, at de har brug for folk i dette job — en vurdering offentliggjort af en national myndighed eller et EU-organ, ikke et antal.
Hvilken vej det går
Hvilken vej det går beskriver, i hvilken retning beskæftigelsen i dette job forventes at udvikle sig i de kommende år, ud fra en officiel fremskrivning.
Ledige stillinger
Ledige stillinger angiver omtrent, hvor mange stillinger der bliver ledige som følge af vækst og af personer, der forlader jobbet.
Typisk løn
Typisk løn er det, personer i dette job normalt tjener, dér hvor kilden offentliggør oplysningerne. Et tomt felt betyder ikke, at arbejdet er ulønnet; det betyder, at ingen offentliggør tallet for det pågældende sted.

Et mål udelades, når ingen offentliggør det for det pågældende sted, i stedet for at blive vist som nul.

Hvilken vej arbejdsmarkedet hælder for dig

Til din fordel
Flere ledige stillinger end ansøgere — arbejdsgiverne konkurrerer om kandidaterne.
I balance
Ledige stillinger og ansøgere står nogenlunde lige.
Konkurrencepræget
Flere ansøgere end ledige stillinger — forvent konkurrence.
Modstridende data
Kilderne er uenige, eller den samme jobgruppe mangler folk ét sted og har overskud et andet.

Alle kilder ender med én af disse fire vurderinger, så der er ét fælles sprog at lære. Det, der varierer, er dokumentationen bag vurderingen, som står under hver af dem — et målt forhold mellem ledige stillinger og jobsøgere eller en vurdering offentliggjort af en national myndighed.

Hvordan dette job klarer sig sammenlignet med andre job i samme land

Stærk
Blandt de stærkeste i that country
God
Stærkere end de fleste job i that country
Blandet
Omtrent typisk for that country
Svag
Svagere end de fleste job i that country

Dette er en rangering inden for ét land, ikke en score, du kan sammenligne på tværs af grænser — registrene bag to lande tæller forskellige personer, så det samme tal betyder forskellige ting i hvert land. Det er også derfor, at et job kan ligge i kategorien Stærk i et land og stadig vises som Konkurrencepræget: det ligger forrest i et arbejdsmarked, der samlet set er præget af hård konkurrence.

Hvor oplysningerne kommer fra

Alle tal offentliggøres af et nationalt statistikbureau, en offentlig arbejdsformidling eller et EU-organ, og hvert kort angiver kilden og den periode, det dækker. Nogle steder opgøres tallene månedligt, mens andre vurderes én eller to gange om året, så to steder på det samme kort kan beskrive forskellige tidspunkter — datoen vises altid.

Intet af dette forudsiger én persons chancer. Det beskriver et arbejdsmarked.

Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene)
Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går
Indberettet efterspørgsel Typisk løn Hvilken vej det går
Danmark Overskud indberettet ELA/EURES 2024 * — +51,8% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Sverige Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * — +45,1% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Norge Ikke indberettet 750.000 NOK 2026K2 +71,4% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Tyskland Overskud indberettet ELA/EURES 2025 * — +15,6% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Nederlandene Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * — +32% 2023–2035 · Cedefop 2026 *

* Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Source: Statistics Norway (SSB), CC BY 4.0; changes made: annualised as 12 x monthly

Giver du studerende, klienter eller medarbejdere karrierevejledning? Brug disse data om erhvervet i din organisation.

NexFuture™

Fremtidsudsigter for webudvikler

The outlook for webudvikler reflects a balanced mix of automation exposure and durable, human-led work.

Hvordan beregnes disse scores?

Robusthedsscoren (0–100) estimerer, hvor strukturelt beskyttet dette erhverv er mod automatisering og AI-disruption baseret på opgaveniveauanalyse. Højere scorer betyder flere opgaver, der kræver menneskelig vurdering. AI-eksponering viser den estimerede procentdel af arbejdstimer, som de nuværende AI-muligheder kan påvirke. Disse er modellbaserede strukturelle indikatorer, ikke forudsigelser om individuel jobsikkerhed.

Spil fremtiden
Hvordan kan webudvikler ændre sig, efterhånden som AI-adoptionen vokser?

Flere opgaveområder kan skifte mod AI-støttede arbejdsgange, så omskoling bliver vigtigere.

Betydelig transformation på opgaveniveau estimeres om 12 år (omkring 2038) under det valgte „Forventet“-scenarie.
~35%
Modstandsdygtighed
Automatiseringsrisiko
EXP~55%
Menneskelig kant
MOAT~40%

Illustrativt scenarie baseret på opgavers automatiserbarhed — ikke en prognose. Værdier afrundes, jo længere frem du ser.

2026
2033
2043
AI Adoptionshastighed:

Modelbaseret estimat. Brug det som et planlægningssignal, ikke en garanti.

Hvordan AI kan ændre denne rolle

Deterministisk, modelbaseret fortolkning af aktuelle rollesignaler - ikke en garanti for udskiftning.

39% Menneskeejet

Hvad afhænger stadig af mennesker

De fleste opgaver her er AI-understøttede snarere end rent menneskeledede.

Den menneskelige fordel For at forblive foran i denne rolle skal du fokusere på domænenavnstjeneste og IKT-fejlfindingsværktøjer. Disse menneskefokuserede færdigheder er de sværeste for AI at kopiere i de kommende 20 år.
34% Hjælpe

Hvor AI kan blive en andenpilot

  • bruge en applikationsspecifik grænseflade
  • anvende e-tjenester
  • udvikle digitalt indhold
51% Automatiser

Opgaver, der er mest udsat for automatisering

  • indsamle kundefeedback via applikationer
  • bruge softwarebiblioteker
Detaljeret analyse

Vitale tegn & AI-vektorer

AI eksponeringsvektorer

0-100%
AI / Machine Learning 34%

Eksponering for AI-assisteret analyse, mønstergenkendelse og opgaver til forudsigelig modellering

Generativ AI 3%

Eksponering for indholdsgenering, kreativ forøgelse og værktøjer til store sprogmodeller

Robotisk og fysisk automatisering 0%

Eksponering for fysisk automatisering, robotik og sensorstyreret opgaveforflyttelse

Kognitiv software 0%

Eksponering for arbejdsflowautomatisering, beslutningsstøttesoftware og procesdigitalisering

Tekniske detaljer
Metodik: NexFuture v3.0 Kilder: O*NET® 30.3, ESCO v1.2.1 Opdateret: okt. 2026

NexFuture v3.0 estimerer automatiseringseksponering direkte ud fra ESCO's essentielle færdighedsgrupper, vægtet efter færdighedsmasse og kalibreret mod ekspertankre. Scorer er sandsynlighedsbaserede estimater, ikke garantier. Se NexFuture-metodologihvidbogen for fulde detaljer.

Måler eksponering for automatisering. Den måler ikke løn, efterspørgsel eller hvor mange job der findes i nærheden af dig.

En dag i livet

Hvad mennesker i denne rolle normalt gør

Digital teknologi

Dag i livet

En typisk dag som webudvikler

09
09:00 · Morgen
analysere softwarespecifikationer
Vurdere specifikationer for et softwareprodukt eller -system, der skal udvikles, ved at identificere funktionelle og ikke-funktionelle krav, begrænsninger og mulige brugsscenarier, der illustrerer interaktionen mellem software og brugere.
10
10:30 · Midt på formiddagen
bruge en applikationsspecifik grænseflade
Forstå og anvende grænseflader, der er særlige for en ansøgning eller en brugssag.
12
12:00 · Middag
bruge markup language
Anvende computersprog, der kan skelnes grammatisk fra teksten, tilføje anmærkninger til et dokument, specificere layoutet og behandlingstyperne i dokumenter såsom HTML.
14
14:00 · Eftermiddag
bruge softwarebiblioteker
Bruge samlinger af koder og softwarepakker, der ofte anvendes til at hjælpe programmører til at forenkle deres arbejde.
15
15:30 · Sen eftermiddag
bruge softwaredesignmønstre
Anvende genanvendelige løsninger, formaliseret bedste praksis, til at løse almindelige IKT-udviklingsopgaver inden for softwareudvikling og -design.
17
17:00 · Afslutning
anvende front-end-hjemmesidedesign
Udvikle layoutet på webstedet og forbedre brugeroplevelsen baseret på de opstillede designkoncepter.

Opgaverækkefølgen er illustrativ. De enkelte dage varierer.

Færdigheder og viden

Det skal du kunne for at udføre dette arbejde

De færdigheder, den viden og de værktøjer, som denne rolle kræver — samt de træk og belønninger, der følger med.

Væsentlige færdigheder
programmere computersystemer
  • bruge markup language

    Anvende computersprog, der kan skelnes grammatisk fra teksten, tilføje anmærkninger til et dokument, specificere layoutet og behandlingstyperne i dokumenter såsom HTML.

  • finde fejl i software

    Reparere computerkode ved at analysere testresultater, lokalisere de fejl, der har fået softwaren til at give et ukorrekt eller uventet resultat og fjerne disse fejl.

  • udvikle softwareprototype

    Skabe en første ufuldstændig eller foreløbig version af en softwareapplikation til simulering af visse specifikke aspekter af det færdige produkt.

  • analysere softwarespecifikationer

    Vurdere specifikationer for et softwareprodukt eller -system, der skal udvikles, ved at identificere funktionelle og ikke-funktionelle krav, begrænsninger og mulige brugsscenarier, der illustrerer interaktionen mellem software og brugere.

anvende digitale værktøjer til samarbejde og produktivitet
  • anvende e-tjenester

    Deltagelse i samfundet gennem brug af offentlige og private digitale tjenester. Søge muligheder for selvindflydelse og for aktivt medborgerskab gennem passende digitale teknologier.

  • udvikle digitalt indhold

    Oprette og redigere digitalt indhold i forskellige formater og udtrykke sig ved hjælp af digitale midler.

arbejde med computere
  • bruge en applikationsspecifik grænseflade

    Forstå og anvende grænseflader, der er særlige for en ansøgning eller en brugssag.

designe ikt-systemer eller -applikationer
  • bruge softwaredesignmønstre

    Anvende genanvendelige løsninger, formaliseret bedste praksis, til at løse almindelige IKT-udviklingsopgaver inden for softwareudvikling og -design.

skabe kunstneriske design eller forestillinger
  • omsætte krav til visuelt design

    Udvikle visuel udformning fra givne specifikationer og krav baseret på en analyse af omfanget og målgruppen. Skabe en visuel præsentation af idéer såsom logoer, webstedsgrafik, digitale spil og layout.

indsamle oplysninger fra fysiske eller elektroniske kilder
  • indsamle kundefeedback via applikationer

    Indsamle svar og analysere data fra kunder for at identificere anmodninger eller problemer med henblik på at forbedre applikationer og den overordnede kundetilfredshed.

fortolke teknisk dokumentation og diagrammer
  • tolke tekniske tekster

    Læse og forstå tekniske tekster, der giver oplysninger om, hvordan en opgave skal udføres, normalt forklaret i trin.

forvalte, indsamle og lagre digitale data
  • bruge softwarebiblioteker

    Bruge samlinger af koder og softwarepakker, der ofte anvendes til at hjælpe programmører til at forenkle deres arbejde.

udarbejde oplysende eller salgsfremmende materialer
  • oprette et rutediagram

    Oprette et diagram, der viser de systematiske fremskridt gennem en procedure eller et system, der anvender forbindelseslinjer og et sæt symboler.

opsætte computersystemer
  • anvende front-end-hjemmesidedesign

    Udvikle layoutet på webstedet og forbedre brugeroplevelsen baseret på de opstillede designkoncepter.

Vidensområder & Software og teknologier
Vidensområder
  • domænenavnstjeneste

    Navnedatabase, der kobler internetdomænenavne sammen med internetprotokoladresser (IP-adresser). Domænenavnesystemet giver internetbrugere mulighed for at anvende navne som f.eks. titler på websteder i stedet for at huske de numeriske IP-adresser, som computerne bruger til at finde et konkret websted.

  • IKT-fejlfindingsværktøjer

    De IKT-værktøjer, der anvendes til at afprøve og fejlrette programmer og softwarekode, som f.eks. GNU Debugger (GDB), Intel Debugger (IDB), Microsoft Visuit Studio Debugger, Valgrind og WinDbg.

  • Joomla

    Det webbaserede open source-softwaresystem, der er skrevet i PHP, og som anvendes til at skabe, redigere, udgive og arkivere blogs, artikler, virksomhedswebsteder eller websteder for små virksomheder, websteder for sociale netværk eller pressemeddelelser.

  • redskaber til styring af softwarekonfiguration

    Softwareprogrammer til udførelse af konfigurationsidentifikation, styring, statusregnskab og revision, såsom CVS, ClearCase, Subversion, GIT og TortoiseSVN.

  • software til integreret udviklingsmiljø

    Gruppen af softwareudviklingsværktøjer til udarbejdelse af programmer, såsom compiler, debugger, code editor, kode-highlights, der er pakket i en ensartet brugergrænseflade, f.eks. Visual Studio eller Eclipse.

  • webbaserede samarbejdsplatforme

    Onlineværktøjer, der letter kommunikationen og samarbejdet mellem internetbrugere i realtid. Platforme med en række funktionaliteter, der er oprettet for bl.a. at lette organisatorisk teamwork eller fremme produktive arbejdsgange.

  • webprogrammering

    Det programmeringsparadigme, der er baseret på at kombinere formateringssprog (som tilfører sammenhæng og struktur til tekst) og anden webprogrammeringskode, såsom AJAX, javascript og PHP, med henblik på at gennemføre passende tiltag og visualisere indholdet.

  • webtjenester

    XML-baserede informationssystemer, der giver mulighed for direkte interaktion mellem applikationer via internettet. Det er et sæt protokoller for overførsel af data mellem applikationer og systemer.

Kompetencer på tværs af sektorer
  • computerprogrammering
  • processer til indholdsudvikling
  • typografiark til computersprog
  • World Wide Web Consortium-standarder
Software og teknologier
Structured query language SQLFacebookAdobe IllustratorAdobe InDesignSASPythonRMicrosoft SQL ServerThe MathWorks MATLABIBM SPSS StatisticsSalesforce softwareMicrosoft Visual BasicAdobe Creative Cloud softwareOracle DatabaseExtensible markup language XMLC++Hypertext markup language HTMLTableauOracle JavaESRI ArcGIS softwareJavaScriptTeradata DatabaseGoogle AnalyticsCAtlassian JIRAAdobe After EffectsPerlMicrosoft Visual Basic for Applications VBAMarketo Marketing AutomationPHPAmazon Web Services AWS softwareMicrosoft Azure softwareTrimble SketchUp ProMySQLC#Eclipse IDESlackAtlassian ConfluenceMicrosoft Active Server Pages ASPApache Hadoop
Nøgletræk du har brug for
Pålidelighed Anerkendelse Analytisk tænkning Variation Præstation/Indsats Tilpasningsevne/Fleksibilitet Præstation Integritet Stresstolerance Innovation Samarbejde Uafhængighed Lederskab Selvkontrol Omsorg for andre Social orientering
Nøglebelønninger, du kan forvente
PræstationArbejdsforholdAnerkendelseRelationerStøtteUafhængighed
Sådan kvalificerer du dig

Webudvikler: hvordan du kvalificerer dig, og hvor du kan studere

Hvad der typisk skal til for at kvalificere sig: uddannelsesniveau, hvor det er et lovreguleret erhverv, og hvor man skal studere.

Typisk uddannelsesniveau

Bachelorgrad eller tilsvarende

Hvor man kan studere

1.994 uddannelser i 26 lande giver de grundlæggende færdigheder, der kræves i dette job. Plus 236 korte kurser, der hver især opbygger én færdighed.

Karriereforløb

Vækstveje & lignende roller

Udforsk typiske karriereforløb, tilstødende færdigheder og lignende roller for at planlægge din næste overgang.

For organisationer

Få dataene på denne side til at arbejde for jeres elever, klienter og medarbejdere.

Almindelige spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke typer projekter kan en webudvikler arbejde med?
Webudviklere kan arbejde med en bred vifte af projekter, fra e-handelsplatforme og nyhedssider til komplekse webbaserede systemer og interne værktøjer. Projekterne kan variere i størrelse og kompleksitet, men fælles for dem alle er behovet for at skabe funktionelle og brugervenlige webapplikationer.
Hvilke færdigheder er vigtigst for en webudvikler?
Udover stærke programmeringsfærdigheder i sprog som JavaScript, Python eller PHP, er det vigtigt at have kendskab til HTML, CSS, forskellige frameworks (f.eks. React, Angular eller Vue.js) og databaser. Problemløsningsevner, evnen til at arbejde i teams og en forståelse for brugercentreret design er også afgørende.
Er der mulighed for at arbejde som freelancer som webudvikler?
Ja, freelancing er en almindelig arbejdsform for webudviklere. Mange virksomheder søger freelance webudviklere til specifikke projekter eller til at supplere deres interne teams. Det giver mulighed for fleksibilitet og varierende arbejdsopgaver.
Webudvikler — er der mangel i Europa?
Ja. I ELA/EURES-udgaven 2025 blev der indberettet mangel i 6 af de 11 europæiske lande, der vurderede denne jobgruppe: Bulgarien, Cypern, Kroatien, Nederlandene og 2 mere. Cypern har indberettet mangel 4 år i træk. Vurderingerne offentliggøres pr. jobgruppe, ikke pr. enkelt jobtitel.
Webudvikler — hvad er lønnen i USA?
Medianlønnen er 90.930 dollar om året, pr. 2025-05. Delstaternes medianlønninger ligger mellem 46.020 og 130.440 dollar. Kilde: US Bureau of Labor Statistics. Tallet gælder USA og er ikke en fremskrivning for Europa.

Kilder: ESCO O*NET ELA/EURES Cedefop BLS Data opdateret 3. oktober 2026 Om vores data