Erhvervsprofil

Videnskabelig assistent

Vigtige fakta

Videnskabelige assistenter udfører akademisk forskning på det universitet eller den læreanstalt, de er tilknyttet. De kan hjælpe professorer, de er tilknyttet, deres vejleder, i deres forskning eller udvikle deres eget forskningsområde inden for den pågældende professors beslægtede felt.

Arbejdsmarked
Mangel i Schweiz og 7 flere lande
ELA/EURES 2025
Industri
Uddannelse
Uddannelse
Bachelorgrad eller tilsvarende
40%
Modstandsdygtighed Score · 2026 (Højere er bedre)
Bachelorgrad eller tilsvarende 50% AI-eksponering · 2026
Arbejdsmarked

Hvor dette job er efterspurgt

Indberettet mangel på og overskud af arbejdskraft, pr. år. Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Tallene dækker Undervisning og pædagogisk arbejde — 131 job, dette medregnet.

3 af 7 med mangel20259 af 32 vokser2.8Mstillinger frem mod 2035

Mangel: Grækenland, Luxembourg, Spanien.

Længst varende mangel: Schweiz, 3 år.

Vælg et område på kortet for at se dets tal.

Om denne kilde›

Kilde: ELA/EURES, mangel på og overskud af arbejdskraft. Tallene offentliggøres på jobgruppeniveau og dækker Europa. Udgaverne er forskellige med hensyn til bilagets opbygning og hvilke lande der indgår, så en ændring mellem år betyder ikke altid, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Lande i gråt er ikke indberettet, hvilket ikke er det samme som at være i balance.

Hvad disse ord betyder

De fire ting, dette afsnit viser

Indberettet efterspørgsel
Indberettet efterspørgsel viser, om arbejdsgivere oplyser, at de har brug for folk i dette job — en vurdering offentliggjort af en national myndighed eller et EU-organ, ikke et antal.
Hvilken vej det går
Hvilken vej det går beskriver, i hvilken retning beskæftigelsen i dette job forventes at udvikle sig i de kommende år, ud fra en officiel fremskrivning.
Ledige stillinger
Ledige stillinger angiver omtrent, hvor mange stillinger der bliver ledige som følge af vækst og af personer, der forlader jobbet.
Typisk løn
Typisk løn er det, personer i dette job normalt tjener, dér hvor kilden offentliggør oplysningerne. Et tomt felt betyder ikke, at arbejdet er ulønnet; det betyder, at ingen offentliggør tallet for det pågældende sted.

Et mål udelades, når ingen offentliggør det for det pågældende sted, i stedet for at blive vist som nul.

Hvilken vej arbejdsmarkedet hælder for dig

Til din fordel
Flere ledige stillinger end ansøgere — arbejdsgiverne konkurrerer om kandidaterne.
I balance
Ledige stillinger og ansøgere står nogenlunde lige.
Konkurrencepræget
Flere ansøgere end ledige stillinger — forvent konkurrence.
Modstridende data
Kilderne er uenige, eller den samme jobgruppe mangler folk ét sted og har overskud et andet.

Alle kilder ender med én af disse fire vurderinger, så der er ét fælles sprog at lære. Det, der varierer, er dokumentationen bag vurderingen, som står under hver af dem — et målt forhold mellem ledige stillinger og jobsøgere eller en vurdering offentliggjort af en national myndighed.

Hvordan dette job klarer sig sammenlignet med andre job i samme land

Stærk
Blandt de stærkeste i that country
God
Stærkere end de fleste job i that country
Blandet
Omtrent typisk for that country
Svag
Svagere end de fleste job i that country

Dette er en rangering inden for ét land, ikke en score, du kan sammenligne på tværs af grænser — registrene bag to lande tæller forskellige personer, så det samme tal betyder forskellige ting i hvert land. Det er også derfor, at et job kan ligge i kategorien Stærk i et land og stadig vises som Konkurrencepræget: det ligger forrest i et arbejdsmarked, der samlet set er præget af hård konkurrence.

Hvor oplysningerne kommer fra

Alle tal offentliggøres af et nationalt statistikbureau, en offentlig arbejdsformidling eller et EU-organ, og hvert kort angiver kilden og den periode, det dækker. Nogle steder opgøres tallene månedligt, mens andre vurderes én eller to gange om året, så to steder på det samme kort kan beskrive forskellige tidspunkter — datoen vises altid.

Intet af dette forudsiger én persons chancer. Det beskriver et arbejdsmarked.

Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Island)
Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går
Indberettet efterspørgsel Typisk løn Hvilken vej det går
Danmark Overskud indberettet ELA/EURES 2023 * — −22,9% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Sverige Ikke indberettet — −9,1% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Norge Mangel indberettet ELA/EURES 2023 * 776.880 NOK 2026K2 −6,1% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Tyskland Overskud indberettet ELA/EURES 2025 * — +9,3% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Nederlandene Mangel indberettet ELA/EURES 2023 * — −6,3% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Island Ikke indberettet — −3,4% 2023–2035 · Cedefop 2026 *

* Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Source: Statistics Norway (SSB), CC BY 4.0; changes made: annualised as 12 x monthly

Giver du studerende, klienter eller medarbejdere karrierevejledning? Brug disse data om erhvervet i din organisation.

NexFuture™

Fremtidsudsigter for videnskabelig assistent

The outlook for videnskabelig assistent reflects a balanced mix of automation exposure and durable, human-led work.

Hvordan beregnes disse scores?

Robusthedsscoren (0–100) estimerer, hvor strukturelt beskyttet dette erhverv er mod automatisering og AI-disruption baseret på opgaveniveauanalyse. Højere scorer betyder flere opgaver, der kræver menneskelig vurdering. AI-eksponering viser den estimerede procentdel af arbejdstimer, som de nuværende AI-muligheder kan påvirke. Disse er modellbaserede strukturelle indikatorer, ikke forudsigelser om individuel jobsikkerhed.

Spil fremtiden
Hvordan kan videnskabelig assistent ændre sig, efterhånden som AI-adoptionen vokser?

Denne rolle vil sandsynligvis ændre sig gradvist, hvor AI understøtter udvalgte opgaver i stedet for at erstatte hele erhvervet.

Betydelig transformation på opgaveniveau estimeres om 12 år (omkring 2038) under det valgte „Forventet“-scenarie.
~35%
Modstandsdygtighed
Automatiseringsrisiko
EXP~55%
Menneskelig kant
MOAT~40%

Illustrativt scenarie baseret på opgavers automatiserbarhed — ikke en prognose. Værdier afrundes, jo længere frem du ser.

2026
2033
2043
AI Adoptionshastighed:

Modelbaseret estimat. Brug det som et planlægningssignal, ikke en garanti.

Hvordan AI kan ændre denne rolle

Deterministisk, modelbaseret fortolkning af aktuelle rollesignaler - ikke en garanti for udskiftning.

40% Menneskeejet

Hvad afhænger stadig af mennesker

  • Interagere professionelt inden for forskning og faglige miljøer
  • evaluere forskningsaktiviteter
  • assistere videnskabelige forskere
Den menneskelige fordel For at forblive foran i denne rolle skal du fokusere på universitetsprocedurer og forskningsdesign. Disse menneskefokuserede færdigheder er de sværeste for AI at kopiere i de kommende 20 år.
21% Hjælpe

Hvor AI kan blive en andenpilot

  • udvikle videnskabelige teorier
  • forvalte frie publikationer
  • demonstrere faglig ekspertise
50% Automatiser

Opgaver, der er mest udsat for automatisering

  • sammenfatte oplysninger
  • ansøge om forskningsstøtte
  • forvalte forskningsdata
Detaljeret analyse

Vitale tegn & AI-vektorer

AI eksponeringsvektorer

0-100%
AI / Machine Learning 21%

Eksponering for AI-assisteret analyse, mønstergenkendelse og opgaver til forudsigelig modellering

Generativ AI 11%

Eksponering for indholdsgenering, kreativ forøgelse og værktøjer til store sprogmodeller

Robotisk og fysisk automatisering 1%

Eksponering for fysisk automatisering, robotik og sensorstyreret opgaveforflyttelse

Kognitiv software 1%

Eksponering for arbejdsflowautomatisering, beslutningsstøttesoftware og procesdigitalisering

Tekniske detaljer
Metodik: NexFuture v3.0 Kilder: O*NET® 30.3, ESCO v1.2.1 Opdateret: okt. 2026

NexFuture v3.0 estimerer automatiseringseksponering direkte ud fra ESCO's essentielle færdighedsgrupper, vægtet efter færdighedsmasse og kalibreret mod ekspertankre. Scorer er sandsynlighedsbaserede estimater, ikke garantier. Se NexFuture-metodologihvidbogen for fulde detaljer.

Måler eksponering for automatisering. Den måler ikke løn, efterspørgsel eller hvor mange job der findes i nærheden af dig.

En dag i livet

Hvad mennesker i denne rolle normalt gør

Uddannelse

Dag i livet

En typisk dag som videnskabelig assistent

09
09:00 · Morgen
forvalte intellektuelle ejendomsrettigheder
Håndtere de privatretlige rettigheder, der beskytter de intellektuelle produkter mod ulovlige krænkelser.
10
10:30 · Midt på formiddagen
studere emner
Gennemføre effektiv forskning om relevante emner med henblik på at kunne frembringe summariske oplysninger, der er relevante for forskellige målgrupper. Forskningen kan omfatte bøger, tidsskrifter, internettet og/eller mundtlige drøftelser med kyndige personer.
12
12:00 · Middag
udvikle open source software
Anvende og producere open source software. Kende de vigtigste open source-modeller, licensordninger og den kodningspraksis, der normalt anvendes i produktionen af open source software.
14
14:00 · Eftermiddag
udvikle videnskabelige teorier
Formulere videnskabelige teorier baseret på empiriske observationer, indsamlede data og andre videnskabsfolks teorier.
15
15:30 · Sen eftermiddag
ansøge om forskningsstøtte
Identificere de vigtigste relevante finansieringskilder og udarbejde ansøgning om forskningsstøtte med henblik på at opnå midler og tilskud.
17
17:00 · Afslutning
anvende principper for forskningsetik og videnskabelig integritet i forbindelse med forskningsaktiviteter
Anvende grundlæggende etiske principper og lovgivning for videnskabelig forskning, herunder spørgsmål om forskningsintegritet. Udføre, gennemgå eller indberette forskning med henblik på at undgå uregelmæssigheder som efterligninger, forfalskninger og plagiering.

Opgaverækkefølgen er illustrativ. De enkelte dage varierer.

Færdigheder og viden

Det skal du kunne for at udføre dette arbejde

De færdigheder, den viden og de værktøjer, som denne rolle kræver — samt de træk og belønninger, der følger med.

Væsentlige færdigheder
udføre akademisk forskning eller markedsundersøgelser
  • gennemføre videnskabelig forskning

    Planlægge videnskabelig forskning ved at formulere forskningsspørgsmålet og gennemføre empirisk forskning eller søge i litteratur for at undersøge og klarlægge forskningsspørgsmålet.

  • forvalte søgbare, tilgængelige, interoperable og genanvendelige data

    Producere, beskrive, lagre, bevare og (gen)anvende videnskabelige data baseret på FAIR-principperne (søgbar, tilgængelig, interoperabel og genanvendelig), der gør data så åbne som muligt og så lukkede som nødvendigt.

  • udføre videnskabelig forskning

    Deltage i udformningen eller skabelsen af ny viden ved at formulere forskningsspørgsmål, forske, forbedre eller udvikle koncepter, teorier, modeller, teknikker, instrumentering, software eller operationelle metoder og ved at anvende videnskabelige metoder og teknikker.

  • studere emner

    Gennemføre effektiv forskning om relevante emner med henblik på at kunne frembringe summariske oplysninger, der er relevante for forskellige målgrupper. Forskningen kan omfatte bøger, tidsskrifter, internettet og/eller mundtlige drøftelser med kyndige personer.

  • anvende videnskabelige metoder

    Anvende videnskabelige metoder og teknikker til efterforskning af fænomener ved at erhverve ny viden eller korrigere og integrere tidligere viden.

  • anvende principper for forskningsetik og videnskabelig integritet i forbindelse med forskningsaktiviteter

    Anvende grundlæggende etiske principper og lovgivning for videnskabelig forskning, herunder spørgsmål om forskningsintegritet. Udføre, gennemgå eller indberette forskning med henblik på at undgå uregelmæssigheder som efterligninger, forfalskninger og plagiering.

  • fremme åben innovation inden for forskning

    Fremme integreret samarbejde, hvor forskellige interessenter sammen skaber innovationer med fælles værdi.

  • integrate gender dimension in research

    Take into account in the whole research process the biological characteristics and the evolving social and cultural features of women and men (gender).

  • udføre forskning på tværs af fagområder

    Udføre forskning på tværs af faglige og funktionelle grænser.

  • fremme offentligt engagement i forskning

    Indgå i dialog med offentligheden om udformningen, gennemførelsen og formidlingen af forskning.

teknisk og akademisk skrivearbejde
  • udarbejde videnskabelige eller akademiske dokumenter og teknisk dokumentation

    Udarbejde og redigere videnskabelige, akademiske eller tekniske tekster om forskellige emner.

  • skrive forslag til forskning

    Syntetisere og skrive forslag til forskning, der tager sigte på at løse forskningsmæssige problemer. Skitsere forslagets udgangspunkt og mål, det anslåede budget, risici og virkninger. Dokumentere de fremskridt, der er gjort, og den nye udvikling inden for det relevante fag og undersøgelsesområde.

  • formidle resultater til forskersamfundet

    Offentliggøre videnskabelige resultater ved hjælp af passende midler, herunder konferencer, workshopper, kollokvier og videnskabelige publikationer.

  • offentliggøre akademisk forskning

    Udføre akademisk forskning på et universitet eller en højere læreanstalt eller på egen hånd inden for dit ekspertiseområde og offentliggøre den i bøger eller akademiske tidsskrifter med det formål at bidrage til dit område og opnå personlig akademisk akkreditering.

  • skrive videnskabelige publikationer

    Præsentere hypotesen, resultaterne og konklusionerne af Deres videnskabelige forskning inden for Deres ekspertiseområde i en professionel publikation.

forvalte information
  • forvalte forskningsdata

    Udarbejde og analysere videnskabelige data, der stammer fra kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Lagre og vedligeholde data i forskningsdatabaser. Støtte genanvendelsen af videnskabelige data og have kendskab til principperne for forvaltning af åbne data.

  • arkivere videnskabelig dokumentation

    Lagre dokumenter, såsom protokoller, analyseresultater og videnskabelige data ved hjælp af arkiveringssystemer, der gør det muligt for videnskabsfolk og ingeniører at anvende metoder og resultater fra tidligere undersøgelser i deres forskning.

forvalte, indsamle og lagre digitale data
  • bruge databehandlingsteknikker

    Indsamle, behandle og analysere relevante data og oplysninger, opbevare og ajourføre data korrekt og repræsentere tal og data ved hjælp af grafik og statistiske diagrammer.

arbejde sammen med andre
  • Interagere professionelt inden for forskning og faglige miljøer

    Udvise hensyn til andre samt kollegialitet. Lytte, give og modtage feedback og være opmærksom over for andre, hvilket også omfatter personaletilsyn og -ledelse i et fagligt miljø.

overvåge udvikling inden for ekspertiseområde
  • overvåge udviklingen inden for fagområde

    Følge op på ny forskning, lovgivning og andre væsentlige ændringer, arbejdsmarkedsrelaterede eller på anden måde forekommende på specialiseringsområdet.

programmere computersystemer
  • udvikle open source software

    Anvende og producere open source software. Kende de vigtigste open source-modeller, licensordninger og den kodningspraksis, der normalt anvendes i produktionen af open source software.

anvende fremmedsprog
  • tale forskellige sprog

    Beherske fremmedsprog for at kunne kommunikere på et eller flere fremmedsprog.

give feedback
  • evaluere forskningsaktiviteter

    Vurdere fremskridt, virkning og resultater for peerforskere.

gennemføre studier, udredninger og undersøgelser
  • demonstrere faglig ekspertise

    Demonstrere indgående viden om og kompleks forståelse af et specifikt forskningsområde, herunder ansvarlig forskning, forskningsetik og principper for videnskabelig integritet, privatlivets fred og kravene i databeskyttelsesforordningen, der vedrører forskningsaktiviteter inden for en specifik disciplin.

Vidensområder & Software og teknologier
Vidensområder
  • universitetsprocedurer

    En universitets indre funktion, f.eks. den relevante uddannelsesstøtte- og ledelsesstruktur, politikkerne og reglerne.

  • computerbaseret biologi

    Tværfagligt videnskabeligt område, der fokuserer på anvendelse af dataanalyse og -teorier til at undersøge biologiske systemer, der er opnået gennem forsøg.

  • computerbaseret kemi

    Gren af kemi, der har til formål at løse komplekse kemiske problemer ved hjælp af computersimuleringer.

  • computerbaseret mekanik

    Anvendelse af modellering og simulering til at forudsige kompleks fysisk adfærd inden for videnskab og ingeniørvirksomhed. Det interagerer med andre områder inden for mekanik, herunder fast mekanik og fluidmekanik, men også materialevidenskab, matematik og numeriske metoder.

  • europæisk integration

    Den igangværende og løbende proces for økonomisk, social og politisk integration mellem de europæiske lande med henblik på at styrke deres samarbejde og velstand samt overvinde historiske konflikter og opnå fred og stabilitet. Den europæiske integration har rødder tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig, selv om udviklingen af Den Europæiske Union udgør kernen.

  • kognitiv computing

    Tværfagligt område mellem kognitiv videnskab og computervidenskab, der omfatter simulering af menneskets tankeprocesser ved hjælp af en computerbaseret tilgang. Der gøres brug af algoritmer til datamining og natursprogsbehandling for at efterligne den menneskelige hjernes funktion.

  • stamceller

    Den biologiske udvikling af embryonale stamceller samt de dermed forbundne etiske betænkeligheder og retlige krav.

Kompetencer på tværs af sektorer
  • forskningsdesign
  • videnskabelig litteratur
  • videnskabelige forskningsmetoder
  • computersimulering
  • geografi
Software og teknologier
Structured query language SQLAdobe IllustratorAdobe InDesignSASPythonRMicrosoft SQL ServerThe MathWorks MATLABIBM SPSS StatisticsMicrosoft Visual BasicExtensible markup language XMLC++TableauOracle JavaESRI ArcGIS softwareJavaScriptPerlGraphics softwareStataCorp StataStatistical softwareAppletreeQualtrics InsightREDCap Research Electronic Data CaptureOnline library databasesVideo development software
Nøgletræk du har brug for
Præstation Præstation/Indsats Integritet Tilpasningsevne/Fleksibilitet Uafhængighed Analytisk tænkning Variation Pålidelighed Omsorg for andre Stresstolerance Selvkontrol Innovation Lederskab Samarbejde Anerkendelse Social orientering
Nøglebelønninger, du kan forvente
PræstationArbejdsforholdAnerkendelseRelationerStøtteUafhængighed
Sådan kvalificerer du dig

Videnskabelig assistent: hvordan du kvalificerer dig, og hvor du kan studere

Hvad der typisk skal til for at kvalificere sig: uddannelsesniveau, hvor det er et lovreguleret erhverv, og hvor man skal studere.

Typisk uddannelsesniveau

Bachelorgrad eller tilsvarende

Hvor man kan studere

482 uddannelser i 23 lande giver de grundlæggende færdigheder, der kræves i dette job. Plus 159 korte kurser, der hver især opbygger én færdighed.

Karriereforløb

Vækstveje & lignende roller

Udforsk typiske karriereforløb, tilstødende færdigheder og lignende roller for at planlægge din næste overgang.

Karrierelandskab

Hvor passer videnskabelig assistent?

Denne rolle
videnskabelig assistent Denne rolle
Vækstveje

Lighedsscore baseret på færdighedsoverlap fra ESCO-data.

For organisationer

Få dataene på denne side til at arbejde for jeres elever, klienter og medarbejdere.

Almindelige spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken type uddannelse er typisk nødvendig for at blive videnskabelig assistent?
En relevant kandidatgrad (master) er normalt et krav. Specifikke krav kan variere afhængigt af forskningsområdet og den institution, du søger stilling hos. En ph.d.-grad kan være en fordel, og i nogle tilfælde et krav.
Hvordan adskiller arbejdet som videnskabelig assistent sig fra at være ph.d.-studerende?
Selvom der kan være overlap, er en videnskabelig assistent ofte mere fokuseret på at støtte andres forskning eller udføre specifikke opgaver, mens en ph.d.-studerende primært er optaget af at gennemføre sin egen selvstændige forskning og skrive en afhandling.
Er der muligheder for at arbejde selvstændigt som videnskabelig assistent?
Typisk er stillingen som videnskabelig assistent en ansættelse (employment), hvor du er ansat af en institution. Muligheden for at arbejde selvstændigt er begrænset, men du kan stadig have stor indflydelse på din egen research inden for rammerne af din stilling.
Videnskabelig Assistent — er der mangel i Europa?
Nej. I ELA/EURES-udgaven 2025 blev der indberettet overskud i 4 af de 7 europæiske lande, der vurderede denne jobgruppe: Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Letland. 3 lande indberettede mangel. Vurderingerne offentliggøres pr. jobgruppe, ikke pr. enkelt jobtitel.
Videnskabelig Assistent — hvad er lønnen i USA?
Medianlønnen er 58.040 dollar om året, pr. 2025-05. Delstaternes medianlønninger ligger mellem 26.560 og 69.090 dollar. Kilde: US Bureau of Labor Statistics. Tallet gælder USA og er ikke en fremskrivning for Europa.

Kilder: ESCO O*NET ELA/EURES Cedefop BLS Data opdateret 3. oktober 2026 Om vores data