Erhvervsprofil

IKT-sikkerhedstekniker

Vigtige fakta

IKT-sikkerhedsteknikere foreslår og gennemfører de nødvendige sikkerhedsopdateringer og -foranstaltninger, når det er nødvendigt. De rådgiver, støtter, informerer og sørger for uddannelse og sikkerhedsbevidsthed.

Arbejdsmarked
Mangel i Danmark og 5 flere lande
ELA/EURES 2025
Industri
Digital teknologi
Uddannelse
Kort videregående uddannelse
42%
Modstandsdygtighed Score · 2026 (Højere er bedre)
Kort videregående uddannelse 47% AI-eksponering · 2026
Arbejdsmarked

Hvor dette job er efterspurgt

Indberettet mangel på og overskud af arbejdskraft, pr. år. Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Tallene dækker Informations- og kommunikationsteknikerarbejde — 22 job, dette medregnet.

6 af 11 med mangel202516 af 23 vokser1.1Mstillinger frem mod 2035

Mangel: Bulgarien, Danmark, Grækenland, Nederlandene og 2 mere.

Længst varende mangel: Nederlandene, 3 år.

Vælg et område på kortet for at se dets tal.

Om denne kilde›

Kilde: ELA/EURES, mangel på og overskud af arbejdskraft. Tallene offentliggøres på jobgruppeniveau og dækker Europa. Udgaverne er forskellige med hensyn til bilagets opbygning og hvilke lande der indgår, så en ændring mellem år betyder ikke altid, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Lande i gråt er ikke indberettet, hvilket ikke er det samme som at være i balance.

Hvad disse ord betyder

De fire ting, dette afsnit viser

Indberettet efterspørgsel
Indberettet efterspørgsel viser, om arbejdsgivere oplyser, at de har brug for folk i dette job — en vurdering offentliggjort af en national myndighed eller et EU-organ, ikke et antal.
Hvilken vej det går
Hvilken vej det går beskriver, i hvilken retning beskæftigelsen i dette job forventes at udvikle sig i de kommende år, ud fra en officiel fremskrivning.
Ledige stillinger
Ledige stillinger angiver omtrent, hvor mange stillinger der bliver ledige som følge af vækst og af personer, der forlader jobbet.
Typisk løn
Typisk løn er det, personer i dette job normalt tjener, dér hvor kilden offentliggør oplysningerne. Et tomt felt betyder ikke, at arbejdet er ulønnet; det betyder, at ingen offentliggør tallet for det pågældende sted.

Et mål udelades, når ingen offentliggør det for det pågældende sted, i stedet for at blive vist som nul.

Hvilken vej arbejdsmarkedet hælder for dig

Til din fordel
Flere ledige stillinger end ansøgere — arbejdsgiverne konkurrerer om kandidaterne.
I balance
Ledige stillinger og ansøgere står nogenlunde lige.
Konkurrencepræget
Flere ansøgere end ledige stillinger — forvent konkurrence.
Modstridende data
Kilderne er uenige, eller den samme jobgruppe mangler folk ét sted og har overskud et andet.

Alle kilder ender med én af disse fire vurderinger, så der er ét fælles sprog at lære. Det, der varierer, er dokumentationen bag vurderingen, som står under hver af dem — et målt forhold mellem ledige stillinger og jobsøgere eller en vurdering offentliggjort af en national myndighed.

Hvordan dette job klarer sig sammenlignet med andre job i samme land

Stærk
Blandt de stærkeste i that country
God
Stærkere end de fleste job i that country
Blandet
Omtrent typisk for that country
Svag
Svagere end de fleste job i that country

Dette er en rangering inden for ét land, ikke en score, du kan sammenligne på tværs af grænser — registrene bag to lande tæller forskellige personer, så det samme tal betyder forskellige ting i hvert land. Det er også derfor, at et job kan ligge i kategorien Stærk i et land og stadig vises som Konkurrencepræget: det ligger forrest i et arbejdsmarked, der samlet set er præget af hård konkurrence.

Hvor oplysningerne kommer fra

Alle tal offentliggøres af et nationalt statistikbureau, en offentlig arbejdsformidling eller et EU-organ, og hvert kort angiver kilden og den periode, det dækker. Nogle steder opgøres tallene månedligt, mens andre vurderes én eller to gange om året, så to steder på det samme kort kan beskrive forskellige tidspunkter — datoen vises altid.

Intet af dette forudsiger én persons chancer. Det beskriver et arbejdsmarked.

Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene)
Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går
Indberettet efterspørgsel Typisk løn Hvilken vej det går
Danmark Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * — +25,5% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Sverige Ikke indberettet 462.000 SEK 2025 −3,7% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Norge Ikke indberettet 700.200 NOK 2026K2 +11% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Tyskland Mangel indberettet ELA/EURES 2024 * — +23,3% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Nederlandene Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * — +55,1% 2023–2035 · Cedefop 2026 *

* Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Source: Statistics Sweden (SCB) and the National Mediation Office, CC0; annualised as 12 x monthly

Source: Statistics Norway (SSB), CC BY 4.0; changes made: annualised as 12 x monthly

Giver du studerende, klienter eller medarbejdere karrierevejledning? Brug disse data om erhvervet i din organisation.

NexFuture™

Fremtidsudsigter for IKT-sikkerhedstekniker

The outlook for IKT-sikkerhedstekniker reflects a balanced mix of automation exposure and durable, human-led work.

Hvordan beregnes disse scores?

Robusthedsscoren (0–100) estimerer, hvor strukturelt beskyttet dette erhverv er mod automatisering og AI-disruption baseret på opgaveniveauanalyse. Højere scorer betyder flere opgaver, der kræver menneskelig vurdering. AI-eksponering viser den estimerede procentdel af arbejdstimer, som de nuværende AI-muligheder kan påvirke. Disse er modellbaserede strukturelle indikatorer, ikke forudsigelser om individuel jobsikkerhed.

Spil fremtiden
Hvordan kan IKT-sikkerhedstekniker ændre sig, efterhånden som AI-adoptionen vokser?

Denne rolle vil sandsynligvis ændre sig gradvist, hvor AI understøtter udvalgte opgaver i stedet for at erstatte hele erhvervet.

Betydelig transformation på opgaveniveau estimeres om 13 år (omkring 2039) under det valgte „Forventet“-scenarie.
~40%
Modstandsdygtighed
Automatiseringsrisiko
EXP~50%
Menneskelig kant
MOAT~40%

Illustrativt scenarie baseret på opgavers automatiserbarhed — ikke en prognose. Værdier afrundes, jo længere frem du ser.

2026
2033
2044
AI Adoptionshastighed:

Modelbaseret estimat. Brug det som et planlægningssignal, ikke en garanti.

Hvordan AI kan ændre denne rolle

Deterministisk, modelbaseret fortolkning af aktuelle rollesignaler - ikke en garanti for udskiftning.

42% Menneskeejet

Hvad afhænger stadig af mennesker

  • kommunikere med interessenter
  • oprette uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed
  • samarbejde med interessenter
Den menneskelige fordel For at forblive foran i denne rolle skal du fokusere på angrebsvektorer og cybersikkerhed. Disse menneskefokuserede færdigheder er de sværeste for AI at kopiere i de kommende 20 år.
31% Hjælpe

Hvor AI kan blive en andenpilot

  • implementere IKT-risikostyring
  • identificere IKT-sikkerhedsrisici
  • analysere IKT-systemer
47% Automatiser

Opgaver, der er mest udsat for automatisering

  • sikre korrekt dokumenthåndtering
  • estimere varigheden af et stykke arbejde
  • administrere fjernsynssystem i lukket kredsløb
Detaljeret analyse

Vitale tegn & AI-vektorer

AI eksponeringsvektorer

0-100%
AI / Machine Learning 31%

Eksponering for AI-assisteret analyse, mønstergenkendelse og opgaver til forudsigelig modellering

Kognitiv software 2%

Eksponering for arbejdsflowautomatisering, beslutningsstøttesoftware og procesdigitalisering

Generativ AI 1%

Eksponering for indholdsgenering, kreativ forøgelse og værktøjer til store sprogmodeller

Robotisk og fysisk automatisering 1%

Eksponering for fysisk automatisering, robotik og sensorstyreret opgaveforflyttelse

Tekniske detaljer
Metodik: NexFuture v3.0 Kilder: O*NET® 30.3, ESCO v1.2.1 Opdateret: okt. 2026

NexFuture v3.0 estimerer automatiseringseksponering direkte ud fra ESCO's essentielle færdighedsgrupper, vægtet efter færdighedsmasse og kalibreret mod ekspertankre. Scorer er sandsynlighedsbaserede estimater, ikke garantier. Se NexFuture-metodologihvidbogen for fulde detaljer.

Måler eksponering for automatisering. Den måler ikke løn, efterspørgsel eller hvor mange job der findes i nærheden af dig.

En dag i livet

Hvad mennesker i denne rolle normalt gør

Digital teknologi

Dag i livet

En typisk dag som IKT-sikkerhedstekniker

09
09:00 · Morgen
udarbejde en IKT-sikkerhedsplan
Definere en omfattende og proaktiv strategi for styring af sikkerhedsrisici inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ved at fastlægge en række foranstaltninger og ansvarsområder med henblik på at sikre oplysningernes fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Gennemføre politikker til forebyggelse af brud på datasikkerheden, opdage og reagere på uautoriseret adgang til systemer og ressourcer, herunder ajourførte sikkerhedsapplikationer og medarbejderuddannelse.
10
10:30 · Midt på formiddagen
administrere alarmsystemer
Etablere og vedligeholde systemer til påvisning af indtrængen og uautoriseret adgang til et anlæg.
12
12:00 · Middag
administrere systemsikkerhed
Analysere en virksomheds kritiske aktiver og identificere svagheder og sårbarheder, der fører til indtrængen eller angreb. Anvende teknikker til sikkerhedsdetektion. Forstå cyberangrebsteknikker og gennemføre effektive modforanstaltninger.
14
14:00 · Eftermiddag
analysere IKT-systemer
Analysere informationssystemers funktion og ydeevne med henblik på at fastlægge deres mål, arkitektur og tjenester og fastsætte de procedurer og aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde slutbrugernes krav.
15
15:30 · Sen eftermiddag
bruge adgangskontrolsoftware
Anvende software til at definere rollerne og forvalte brugerautentifikation, rettigheder og adgangsrettigheder til IKT-systemer, data og tjenester.
17
17:00 · Afslutning
identificere IKT-sikkerhedsrisici
Anvende metoder og teknikker til at identificere potentielle sikkerhedstrusler, sikkerhedsbrud og risikofaktorer ved hjælp af IKT-værktøjer til overvågning af IKT-systemer, analysere risici, sårbarheder og trusler og evaluere beredskabsplaner.

Opgaverækkefølgen er illustrativ. De enkelte dage varierer.

Færdigheder og viden

Det skal du kunne for at udføre dette arbejde

De færdigheder, den viden og de værktøjer, som denne rolle kræver — samt de træk og belønninger, der følger med.

Væsentlige færdigheder
beskytte ikt-udstyr
  • administrere systemsikkerhed

    Analysere en virksomheds kritiske aktiver og identificere svagheder og sårbarheder, der fører til indtrængen eller angreb. Anvende teknikker til sikkerhedsdetektion. Forstå cyberangrebsteknikker og gennemføre effektive modforanstaltninger.

  • bruge adgangskontrolsoftware

    Anvende software til at definere rollerne og forvalte brugerautentifikation, rettigheder og adgangsrettigheder til IKT-systemer, data og tjenester.

  • identificere svagheder i IKT-systemet

    Analysere system- og netværksarkitektur, hardware- og softwarekomponenter og data med henblik på at identificere svagheder og sårbarheder over for indtrængen eller angreb. Udføre diagnostiske aktiviteter vedrørende cyberinfrastruktur, herunder forskning, identifikation, fortolkning og kategorisering af sårbarheder, hermed forbundne angreb og ondsindet kode (f.eks. kriminaltekniske undersøgelser af malware og ondsindede aktiviteter på nettet). Sammenligne indikatorer eller observerbare størrelser med krav og gennemgå logfiler for at identificere dokumentation for tidligere indtrængen.

  • beskytte IKT-enheder

    Beskytte enheder og digitalt indhold og forstå risici og trusler i digitale miljøer. Kende til sikkerheds- og sikringstiltag og tage behørigt hensyn til pålidelighed og privatlivets fred. Gøre brug af værktøjer og metoder, der maksimerer sikkerheden af IKT-udstyr og information ved at styre adgangen, f.eks. adgangskoder, digitale signaturer, biometri og beskyttelsessystemer såsom firewall, antivirus, spamfiltre.

analysere og styre risici
  • implementere IKT-risikostyring

    Udvikle og gennemføre procedurer til at identificere, vurdere, behandle og afbøde IKT-risici, såsom hacking eller datalækager, i overensstemmelse med virksomhedens risikostrategi, -procedurer og -politikker. Analysere og styre sikkerhedsrisici og -hændelser. Anbefale foranstaltninger til forbedring af den digitale sikkerhedsstrategi.

  • identificere IKT-sikkerhedsrisici

    Anvende metoder og teknikker til at identificere potentielle sikkerhedstrusler, sikkerhedsbrud og risikofaktorer ved hjælp af IKT-værktøjer til overvågning af IKT-systemer, analysere risici, sårbarheder og trusler og evaluere beredskabsplaner.

udarbejde beredskabsplaner
  • udarbejde en IKT-sikkerhedsplan

    Definere en omfattende og proaktiv strategi for styring af sikkerhedsrisici inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ved at fastlægge en række foranstaltninger og ansvarsområder med henblik på at sikre oplysningernes fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Gennemføre politikker til forebyggelse af brud på datasikkerheden, opdage og reagere på uautoriseret adgang til systemer og ressourcer, herunder ajourførte sikkerhedsapplikationer og medarbejderuddannelse.

installere og reparere elektrisk og elektronisk udstyr samt præcisionsudstyr
  • administrere alarmsystemer

    Etablere og vedligeholde systemer til påvisning af indtrængen og uautoriseret adgang til et anlæg.

samarbejde og opretholde kontakt
  • kommunikere med interessenter

    Lette kommunikationen mellem organisationer og interesserede tredjeparter såsom leverandører, distributører, aktionærer og andre interessenter med henblik på at informere dem om organisationen og dens mål.

uddannelse inden for driftsprocedurer
  • oprette uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed

    Udforme, udvikle og levere uddannelsesaktiviteter (såsom foredrag og cybertestmiljøer) for at dække behov og/eller øge bevidstheden om cybersikkerhed.

arbejde med computere
  • analysere IKT-systemer

    Analysere informationssystemers funktion og ydeevne med henblik på at fastlægge deres mål, arkitektur og tjenester og fastsætte de procedurer og aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde slutbrugernes krav.

programmere computersystemer
  • udføre softwaretests

    Gennemføre tests for at sikre, at et softwareprodukt vil fungere fejlfrit i henhold til de specificerede kundekrav, og identificere softwarefejl (bugs) og funktionsfejl ved hjælp af specialiserede softwareværktøjer og testteknikker.

opbygge faglige relationer eller netværk
  • samarbejde med interessenter

    Anvende en række processer, der fører til gensidigt forhandlede aftaler, fælles forståelser og konsensusopbygning. Opbygge partnerskaber i arbejdsmæssig sammenhæng.

løse computerproblemer
  • løse IKT-systemproblemer

    Identificere potentielle funktionsfejl i komponenter Overvåge, dokumentere og kommunikere om hændelser. Anvende passende ressourcer med minimale afbrydelser og anvende passende diagnoseværktøjer.

Vidensområder & Software og teknologier
Vidensområder
  • angrebsvektorer

    Veje eller metoder, som trusselsaktører anvender til at udnytte sårbarheder i informationsnet eller -systemer i en konkret organisation og påvirke dens tilgængelighed, integritet og fortrolighed. Angrebsvektorer kan omfatte social engineering-taktikker såsom phishing-mails eller pretexting, tekniske exploits som SQL-injektion samt buffer overflow-angreb.

  • cybersikkerhed

    Metoder og bedste praksis for beskyttelse af IKT-systemer, netværk, computere, enheder, tjenester, processer og personer mod uautoriseret adgang, ændring og/eller denial of service for så vidt angår aktiver.

  • IKT-sikkerhedsstandarder

    Bedste praksis og retningslinjer for sikring af systemer og data inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Standarder, som det er tilfældet med ISO 27000-serien, udgør en ramme for gennemførelse af effektive sikkerhedskontroller, herunder adgangskontrol, risikovurdering og hændelsesstyring, og for sikring af overholdelse af kravene i en organisation.

  • IKT-systemprogrammering

    Metoder og værktøjer, der er nødvendige for at udvikle systemsoftware, specifikationer for systemarkitektur og grænsefladeteknikker mellem netværks- og systemmoduler og -komponenter.

  • indkøb af udstyr til IKT-netværk

    De produkter, der stilles til rådighed af netværksudstyrsleverandører, og metoder til udvælgelse og indkøb af udstyret.

  • modforanstaltninger mod cyberangreb

    Metoder, teknologier og teknikker, der anvendes med henblik på forsvar (afsløring, overvågning og genopretning) i forbindelse med cyberangreb. Disse cyberangreb omfatter flere angrebsvektorer såsom malware, denial of service-angreb (DoS-angreb) og phishing. Systemer til forebyggelse af indtrængen (IPS), firewall, antivirus, systemer til afsløring af indtrængen (IDS), uddannelse i cybersikkerhed, backup, system til styring af informationssikkerhed (ISMS), multifaktorgodkendelse og bevidstgørelse er en række eksempler på de anvendte metoder.

  • niveauer af softwaretestning

    Testniveauer i softwareudviklingsprocessen, f.eks. enhedstestning, integrationstestning, systemtestning og godkendelsestestning.

  • operativsystemer

    Karakteristika, begrænsninger, arkitekturer og andre egenskaber for operativsystemer som Linux, Windows, MacOS osv.

  • redskab til test af indtrængning

    De specialiserede IKT-værktøjer, der tester sikkerhedssvagheder ved systemet med hensyn til potentiel uautoriseret adgang til systemoplysninger, f.eks. Metasploit, Burp Suite og Webinspect.

  • sikkerhedstrusler mod webprogram

    Angreb, vektorer, nye trusler på websteder, webapplikationer og webtjenester, bedømmelserne af deres alvorlighed identificeret af dedikerede grupper som OWASP.

  • værktøjer til automatisering af IKT-afprøvning

    Specialsoftware til udførelse eller kontrol af test og sammenligning af forventede testresultater med faktiske testresultater såsom Selenium, QTP og LoadRunner

Kompetencer på tværs af sektorer
  • auditteknikker
Software og teknologier
Structured query language SQLPythonRMicrosoft SQL ServerC++Oracle JavaJavaScriptCAtlassian JIRAPerlPHPAmazon Web Services AWS softwareMicrosoft Azure softwareMicrosoft TeamsC#Atlassian ConfluenceGitSplunk EnterpriseGitHubRubyNoSQLPuppetElasticsearchMicrosoft SQL Server Reporting Services SSRSMongoDBGoAnsible softwareDockerChefJavaScript Object Notation JSONMicrosoft PowerShellMicrosoft SQL Server Integration Services SSISReactAmazon Web Services AWS CloudFormationServiceNowIBM DB2Jenkins CIKubernetesMicrosoft Active DirectoryIBM Terraform
Nøgletræk du har brug for
Anerkendelse Analytisk tænkning Pålidelighed Integritet Samarbejde Uafhængighed Præstation Stresstolerance Variation Tilpasningsevne/Fleksibilitet Innovation Præstation/Indsats Selvkontrol Omsorg for andre Lederskab Social orientering
Nøglebelønninger, du kan forvente
PræstationArbejdsforholdAnerkendelseRelationerStøtteUafhængighed
Sådan kvalificerer du dig

IKT-sikkerhedstekniker: hvordan du kvalificerer dig, og hvor du kan studere

Hvad der typisk skal til for at kvalificere sig: uddannelsesniveau, hvor det er et lovreguleret erhverv, og hvor man skal studere.

Typisk uddannelsesniveau

Kort videregående uddannelse

Hvor man kan studere

3.259 uddannelser i 32 lande giver de grundlæggende færdigheder, der kræves i dette job. Plus 628 korte kurser, der hver især opbygger én færdighed.

Et par eksempler, hvor undervisningen foregår på sidens sprog:

Grad It-sikkerhed

Danmark

EQF 6 Kilde 1
Erhvervsuddannelse Operationel cybersikkerhed

Danmark

EQF 5 Kilde 1
Kilder
  1. 1. Source: UddannelsesGuiden, Styrelsen for It og Læring, Danish Ministry of Children and Education (ug.dk).
Karriereforløb

Vækstveje & lignende roller

Udforsk typiske karriereforløb, tilstødende færdigheder og lignende roller for at planlægge din næste overgang.

For organisationer

Få dataene på denne side til at arbejde for jeres elever, klienter og medarbejdere.

Almindelige spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke typer uddannelse er mest relevante for at blive IKT-sikkerhedstekniker?
En relevant uddannelse er typisk en bachelorgrad inden for datalogi, informationsteknologi eller et relateret felt. Kurser i netværkssikkerhed, kryptografi og penetrationstest er særligt værdifulde. Erfaring fra stillinger som systemadministrator eller netværkstekniker kan også være en fordel.
Hvordan ser arbejdsmarkedet ud for IKT-sikkerhedsteknikere i Danmark?
Efterspørgslen efter IKT-sikkerhedsteknikere er høj og forventes at stige i de kommende år. Virksomheder i alle sektorer har brug for kvalificerede fagfolk til at beskytte deres data og systemer mod cybertrusler. Selvom der i øjeblikket ikke er en markant høj efterspørgsel (FI demand=0.0000), er det et felt med konstant behov.
Er det muligt at arbejde som IKT-sikkerhedstekniker på freelance basis?
Selvom de fleste IKT-sikkerhedsteknikere er ansat, er der også muligheder for freelancearbejde, især inden for specialiserede områder som penetrationstest og sårbarhedsanalyse. Arbejdet er primært baseret på fast ansættelse.
IKT-Sikkerhedstekniker — hvad er lønnen i USA?
Medianlønnen er 108.970 dollar om året, pr. 2025-05. Delstaternes medianlønninger ligger mellem 60.470 og 156.590 dollar. Kilde: US Bureau of Labor Statistics. Tallet gælder USA og er ikke en fremskrivning for Europa.

Kilder: ESCO O*NET ELA/EURES Cedefop BLS Data opdateret 19. oktober 2026 Om vores data