IKT-sikkerhedstekniker
Vigtige fakta
IKT-sikkerhedsteknikere foreslår og gennemfører de nødvendige sikkerhedsopdateringer og -foranstaltninger, når det er nødvendigt. De rådgiver, støtter, informerer og sørger for uddannelse og sikkerhedsbevidsthed.
Som IKT-sikkerhedstekniker spiller du en nøglerolle i at sikre virksomhedens it-infrastruktur mod cyberangreb og databrud. Dine daglige opgaver involverer at identificere sårbarheder, implementere sikkerhedsopdateringer, overvåge systemer for mistænkelig aktivitet og reagere hurtigt på sikkerhedshændelser. Du vil også være ansvarlig for at rådgive og uddanne kolleger i bedste praksis for it-sikkerhed, samt bidrage til at udvikle og vedligeholde sikkerhedspolitikker og -procedurer.
- • Implementere og vedligeholde sikkerhedsløsninger som firewalls, antivirus og intrusion detection systemer.
- • Udføre sårbarhedsscanninger og penetrationstests for at identificere svagheder i systemerne.
- • Udvikle og implementere sikkerhedspolitikker og -procedurer i overensstemmelse med bedste praksis og lovgivning.
Hvor dette job er efterspurgt
Indberettet mangel på og overskud af arbejdskraft, pr. år. Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.
Tallene dækker Informations- og kommunikationsteknikerarbejde — 22 job, dette medregnet.
Mangel: Bulgarien, Danmark, Grækenland, Nederlandene og 2 mere.
Længst varende mangel: Nederlandene, 3 år.
Vælg et område på kortet for at se dets tal.
Om denne kilde›
Kilde: ELA/EURES, mangel på og overskud af arbejdskraft. Tallene offentliggøres på jobgruppeniveau og dækker Europa. Udgaverne er forskellige med hensyn til bilagets opbygning og hvilke lande der indgår, så en ændring mellem år betyder ikke altid, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Lande i gråt er ikke indberettet, hvilket ikke er det samme som at være i balance.
Hvad disse ord betyder
De fire ting, dette afsnit viser
- Indberettet efterspørgsel
- Indberettet efterspørgsel viser, om arbejdsgivere oplyser, at de har brug for folk i dette job — en vurdering offentliggjort af en national myndighed eller et EU-organ, ikke et antal.
- Hvilken vej det går
- Hvilken vej det går beskriver, i hvilken retning beskæftigelsen i dette job forventes at udvikle sig i de kommende år, ud fra en officiel fremskrivning.
- Ledige stillinger
- Ledige stillinger angiver omtrent, hvor mange stillinger der bliver ledige som følge af vækst og af personer, der forlader jobbet.
- Typisk løn
- Typisk løn er det, personer i dette job normalt tjener, dér hvor kilden offentliggør oplysningerne. Et tomt felt betyder ikke, at arbejdet er ulønnet; det betyder, at ingen offentliggør tallet for det pågældende sted.
Et mål udelades, når ingen offentliggør det for det pågældende sted, i stedet for at blive vist som nul.
Hvilken vej arbejdsmarkedet hælder for dig
- Til din fordel
- Flere ledige stillinger end ansøgere — arbejdsgiverne konkurrerer om kandidaterne.
- I balance
- Ledige stillinger og ansøgere står nogenlunde lige.
- Konkurrencepræget
- Flere ansøgere end ledige stillinger — forvent konkurrence.
- Modstridende data
- Kilderne er uenige, eller den samme jobgruppe mangler folk ét sted og har overskud et andet.
Alle kilder ender med én af disse fire vurderinger, så der er ét fælles sprog at lære. Det, der varierer, er dokumentationen bag vurderingen, som står under hver af dem — et målt forhold mellem ledige stillinger og jobsøgere eller en vurdering offentliggjort af en national myndighed.
Hvordan dette job klarer sig sammenlignet med andre job i samme land
- Stærk
- Blandt de stærkeste i that country
- God
- Stærkere end de fleste job i that country
- Blandet
- Omtrent typisk for that country
- Svag
- Svagere end de fleste job i that country
Dette er en rangering inden for ét land, ikke en score, du kan sammenligne på tværs af grænser — registrene bag to lande tæller forskellige personer, så det samme tal betyder forskellige ting i hvert land. Det er også derfor, at et job kan ligge i kategorien Stærk i et land og stadig vises som Konkurrencepræget: det ligger forrest i et arbejdsmarked, der samlet set er præget af hård konkurrence.
Hvor oplysningerne kommer fra
Alle tal offentliggøres af et nationalt statistikbureau, en offentlig arbejdsformidling eller et EU-organ, og hvert kort angiver kilden og den periode, det dækker. Nogle steder opgøres tallene månedligt, mens andre vurderes én eller to gange om året, så to steder på det samme kort kan beskrive forskellige tidspunkter — datoen vises altid.
Intet af dette forudsiger én persons chancer. Det beskriver et arbejdsmarked.
Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene)
| Indberettet efterspørgsel | Typisk løn | Hvilken vej det går | |
|---|---|---|---|
| Danmark | Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * | — | +25,5% 2023–2035 · Cedefop 2026 * |
| Sverige | Ikke indberettet | 462.000 SEK 2025 | −3,7% 2023–2035 · Cedefop 2026 * |
| Norge | Ikke indberettet | 700.200 NOK 2026K2 | +11% 2023–2035 · Cedefop 2026 * |
| Tyskland | Mangel indberettet ELA/EURES 2024 * | — | +23,3% 2023–2035 · Cedefop 2026 * |
| Nederlandene | Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * | — | +55,1% 2023–2035 · Cedefop 2026 * |
* Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.
Source: Statistics Sweden (SCB) and the National Mediation Office, CC0; annualised as 12 x monthly
Source: Statistics Norway (SSB), CC BY 4.0; changes made: annualised as 12 x monthly
Giver du studerende, klienter eller medarbejdere karrierevejledning? Brug disse data om erhvervet i din organisation.
Fremtidsudsigter for IKT-sikkerhedstekniker
The outlook for IKT-sikkerhedstekniker reflects a balanced mix of automation exposure and durable, human-led work.
Hvordan beregnes disse scores?
Robusthedsscoren (0–100) estimerer, hvor strukturelt beskyttet dette erhverv er mod automatisering og AI-disruption baseret på opgaveniveauanalyse. Højere scorer betyder flere opgaver, der kræver menneskelig vurdering. AI-eksponering viser den estimerede procentdel af arbejdstimer, som de nuværende AI-muligheder kan påvirke. Disse er modellbaserede strukturelle indikatorer, ikke forudsigelser om individuel jobsikkerhed.
Hvordan kan IKT-sikkerhedstekniker ændre sig, efterhånden som AI-adoptionen vokser?
Denne rolle vil sandsynligvis ændre sig gradvist, hvor AI understøtter udvalgte opgaver i stedet for at erstatte hele erhvervet.
Illustrativt scenarie baseret på opgavers automatiserbarhed — ikke en prognose. Værdier afrundes, jo længere frem du ser.
Denne rolle vil sandsynligvis ændre sig gradvist, hvor AI understøtter udvalgte opgaver i stedet for at erstatte hele erhvervet.
Illustrativt scenarie baseret på opgavers automatiserbarhed — ikke en prognose. Værdier afrundes, jo længere frem du ser.
Modelbaseret estimat. Brug det som et planlægningssignal, ikke en garanti.
Sammenlign dette med din profil
Hvordan AI kan ændre denne rolle
Deterministisk, modelbaseret fortolkning af aktuelle rollesignaler - ikke en garanti for udskiftning.
Hvad afhænger stadig af mennesker
- kommunikere med interessenter
- oprette uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed
- samarbejde med interessenter
Hvor AI kan blive en andenpilot
- implementere IKT-risikostyring
- identificere IKT-sikkerhedsrisici
- analysere IKT-systemer
Opgaver, der er mest udsat for automatisering
- sikre korrekt dokumenthåndtering
- estimere varigheden af et stykke arbejde
- administrere fjernsynssystem i lukket kredsløb
Vitale tegn & AI-vektorer
AI eksponeringsvektorer
0-100%Eksponering for AI-assisteret analyse, mønstergenkendelse og opgaver til forudsigelig modellering
Eksponering for arbejdsflowautomatisering, beslutningsstøttesoftware og procesdigitalisering
Eksponering for indholdsgenering, kreativ forøgelse og værktøjer til store sprogmodeller
Eksponering for fysisk automatisering, robotik og sensorstyreret opgaveforflyttelse
Tekniske detaljer
NexFuture v3.0 estimerer automatiseringseksponering direkte ud fra ESCO's essentielle færdighedsgrupper, vægtet efter færdighedsmasse og kalibreret mod ekspertankre. Scorer er sandsynlighedsbaserede estimater, ikke garantier. Se NexFuture-metodologihvidbogen for fulde detaljer.
Måler eksponering for automatisering. Den måler ikke løn, efterspørgsel eller hvor mange job der findes i nærheden af dig.
Hvad mennesker i denne rolle normalt gør
Digital teknologi
En typisk dag som IKT-sikkerhedstekniker
09 09:00 · Morgen udarbejde en IKT-sikkerhedsplan
10 10:30 · Midt på formiddagen administrere alarmsystemer
12 12:00 · Middag administrere systemsikkerhed
14 14:00 · Eftermiddag analysere IKT-systemer
15 15:30 · Sen eftermiddag bruge adgangskontrolsoftware
17 17:00 · Afslutning identificere IKT-sikkerhedsrisici
Opgaverækkefølgen er illustrativ. De enkelte dage varierer.
Det skal du kunne for at udføre dette arbejde
De færdigheder, den viden og de værktøjer, som denne rolle kræver — samt de træk og belønninger, der følger med.
-
administrere systemsikkerhed
Analysere en virksomheds kritiske aktiver og identificere svagheder og sårbarheder, der fører til indtrængen eller angreb. Anvende teknikker til sikkerhedsdetektion. Forstå cyberangrebsteknikker og gennemføre effektive modforanstaltninger.
-
bruge adgangskontrolsoftware
Anvende software til at definere rollerne og forvalte brugerautentifikation, rettigheder og adgangsrettigheder til IKT-systemer, data og tjenester.
-
identificere svagheder i IKT-systemet
Analysere system- og netværksarkitektur, hardware- og softwarekomponenter og data med henblik på at identificere svagheder og sårbarheder over for indtrængen eller angreb. Udføre diagnostiske aktiviteter vedrørende cyberinfrastruktur, herunder forskning, identifikation, fortolkning og kategorisering af sårbarheder, hermed forbundne angreb og ondsindet kode (f.eks. kriminaltekniske undersøgelser af malware og ondsindede aktiviteter på nettet). Sammenligne indikatorer eller observerbare størrelser med krav og gennemgå logfiler for at identificere dokumentation for tidligere indtrængen.
-
beskytte IKT-enheder
Beskytte enheder og digitalt indhold og forstå risici og trusler i digitale miljøer. Kende til sikkerheds- og sikringstiltag og tage behørigt hensyn til pålidelighed og privatlivets fred. Gøre brug af værktøjer og metoder, der maksimerer sikkerheden af IKT-udstyr og information ved at styre adgangen, f.eks. adgangskoder, digitale signaturer, biometri og beskyttelsessystemer såsom firewall, antivirus, spamfiltre.
-
implementere IKT-risikostyring
Udvikle og gennemføre procedurer til at identificere, vurdere, behandle og afbøde IKT-risici, såsom hacking eller datalækager, i overensstemmelse med virksomhedens risikostrategi, -procedurer og -politikker. Analysere og styre sikkerhedsrisici og -hændelser. Anbefale foranstaltninger til forbedring af den digitale sikkerhedsstrategi.
-
identificere IKT-sikkerhedsrisici
Anvende metoder og teknikker til at identificere potentielle sikkerhedstrusler, sikkerhedsbrud og risikofaktorer ved hjælp af IKT-værktøjer til overvågning af IKT-systemer, analysere risici, sårbarheder og trusler og evaluere beredskabsplaner.
-
udarbejde en IKT-sikkerhedsplan
Definere en omfattende og proaktiv strategi for styring af sikkerhedsrisici inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ved at fastlægge en række foranstaltninger og ansvarsområder med henblik på at sikre oplysningernes fortrolighed, integritet og tilgængelighed. Gennemføre politikker til forebyggelse af brud på datasikkerheden, opdage og reagere på uautoriseret adgang til systemer og ressourcer, herunder ajourførte sikkerhedsapplikationer og medarbejderuddannelse.
-
administrere alarmsystemer
Etablere og vedligeholde systemer til påvisning af indtrængen og uautoriseret adgang til et anlæg.
-
kommunikere med interessenter
Lette kommunikationen mellem organisationer og interesserede tredjeparter såsom leverandører, distributører, aktionærer og andre interessenter med henblik på at informere dem om organisationen og dens mål.
-
oprette uddannelsesprogrammer om cybersikkerhed
Udforme, udvikle og levere uddannelsesaktiviteter (såsom foredrag og cybertestmiljøer) for at dække behov og/eller øge bevidstheden om cybersikkerhed.
-
analysere IKT-systemer
Analysere informationssystemers funktion og ydeevne med henblik på at fastlægge deres mål, arkitektur og tjenester og fastsætte de procedurer og aktiviteter, der er nødvendige for at opfylde slutbrugernes krav.
-
udføre softwaretests
Gennemføre tests for at sikre, at et softwareprodukt vil fungere fejlfrit i henhold til de specificerede kundekrav, og identificere softwarefejl (bugs) og funktionsfejl ved hjælp af specialiserede softwareværktøjer og testteknikker.
-
samarbejde med interessenter
Anvende en række processer, der fører til gensidigt forhandlede aftaler, fælles forståelser og konsensusopbygning. Opbygge partnerskaber i arbejdsmæssig sammenhæng.
-
løse IKT-systemproblemer
Identificere potentielle funktionsfejl i komponenter Overvåge, dokumentere og kommunikere om hændelser. Anvende passende ressourcer med minimale afbrydelser og anvende passende diagnoseværktøjer.
angrebsvektorer
Veje eller metoder, som trusselsaktører anvender til at udnytte sårbarheder i informationsnet eller -systemer i en konkret organisation og påvirke dens tilgængelighed, integritet og fortrolighed. Angrebsvektorer kan omfatte social engineering-taktikker såsom phishing-mails eller pretexting, tekniske exploits som SQL-injektion samt buffer overflow-angreb.
cybersikkerhed
Metoder og bedste praksis for beskyttelse af IKT-systemer, netværk, computere, enheder, tjenester, processer og personer mod uautoriseret adgang, ændring og/eller denial of service for så vidt angår aktiver.
IKT-sikkerhedsstandarder
Bedste praksis og retningslinjer for sikring af systemer og data inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Standarder, som det er tilfældet med ISO 27000-serien, udgør en ramme for gennemførelse af effektive sikkerhedskontroller, herunder adgangskontrol, risikovurdering og hændelsesstyring, og for sikring af overholdelse af kravene i en organisation.
IKT-systemprogrammering
Metoder og værktøjer, der er nødvendige for at udvikle systemsoftware, specifikationer for systemarkitektur og grænsefladeteknikker mellem netværks- og systemmoduler og -komponenter.
indkøb af udstyr til IKT-netværk
De produkter, der stilles til rådighed af netværksudstyrsleverandører, og metoder til udvælgelse og indkøb af udstyret.
modforanstaltninger mod cyberangreb
Metoder, teknologier og teknikker, der anvendes med henblik på forsvar (afsløring, overvågning og genopretning) i forbindelse med cyberangreb. Disse cyberangreb omfatter flere angrebsvektorer såsom malware, denial of service-angreb (DoS-angreb) og phishing. Systemer til forebyggelse af indtrængen (IPS), firewall, antivirus, systemer til afsløring af indtrængen (IDS), uddannelse i cybersikkerhed, backup, system til styring af informationssikkerhed (ISMS), multifaktorgodkendelse og bevidstgørelse er en række eksempler på de anvendte metoder.
niveauer af softwaretestning
Testniveauer i softwareudviklingsprocessen, f.eks. enhedstestning, integrationstestning, systemtestning og godkendelsestestning.
operativsystemer
Karakteristika, begrænsninger, arkitekturer og andre egenskaber for operativsystemer som Linux, Windows, MacOS osv.
redskab til test af indtrængning
De specialiserede IKT-værktøjer, der tester sikkerhedssvagheder ved systemet med hensyn til potentiel uautoriseret adgang til systemoplysninger, f.eks. Metasploit, Burp Suite og Webinspect.
sikkerhedstrusler mod webprogram
Angreb, vektorer, nye trusler på websteder, webapplikationer og webtjenester, bedømmelserne af deres alvorlighed identificeret af dedikerede grupper som OWASP.
værktøjer til automatisering af IKT-afprøvning
Specialsoftware til udførelse eller kontrol af test og sammenligning af forventede testresultater med faktiske testresultater såsom Selenium, QTP og LoadRunner
- auditteknikker
IKT-sikkerhedstekniker: hvordan du kvalificerer dig, og hvor du kan studere
Hvad der typisk skal til for at kvalificere sig: uddannelsesniveau, hvor det er et lovreguleret erhverv, og hvor man skal studere.
Kort videregående uddannelse
3.259 uddannelser i 32 lande giver de grundlæggende færdigheder, der kræves i dette job. Plus 628 korte kurser, der hver især opbygger én færdighed.
Et par eksempler, hvor undervisningen foregår på sidens sprog:
Viser 3 af 3.887.
Kilder
- 1. Source: UddannelsesGuiden, Styrelsen for It og Læring, Danish Ministry of Children and Education (ug.dk).
Vækstveje & lignende roller
Udforsk typiske karriereforløb, tilstødende færdigheder og lignende roller for at planlægge din næste overgang.
Hvor passer IKT-sikkerhedstekniker?
Lighedsscore baseret på færdighedsoverlap fra ESCO-data.
For organisationer
Få dataene på denne side til at arbejde for jeres elever, klienter og medarbejdere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke typer uddannelse er mest relevante for at blive IKT-sikkerhedstekniker?
Hvordan ser arbejdsmarkedet ud for IKT-sikkerhedsteknikere i Danmark?
Er det muligt at arbejde som IKT-sikkerhedstekniker på freelance basis?
IKT-Sikkerhedstekniker — hvad er lønnen i USA?
Kilder: ESCO O*NET ELA/EURES Cedefop BLS Data opdateret 19. oktober 2026 Om vores data