Erhvervsprofil

Computervisionsingeniør

Øjebliksbillede

Computervisionsingeniører undersøger, designer, udvikler og oplærer kunstig intelligens-algoritmer og maskinlæringsinstruktioner, der forstår indholdet af digitale billeder på grundlag af en stor mængde data. De anvender denne forståelse til at løse forskellige problemer i den virkelige verden i forbindelse med f.eks. sikkerhed, selvkørende køretøjer, robotfremstilling, digital billedklassificering, medicinsk billedbehandling og -diagnosticering osv.

Arbejdsmarked
Mangel i Østrig og 8 flere lande
ELA/EURES 2025
Industri
Digital teknologi
Uddannelse
Bachelorgrad eller tilsvarende
29%
Modstandsdygtighed Score · 2026 (Højere er bedre)
Bachelorgrad eller tilsvarende 64% AI-eksponering · 2026
Arbejdsmarked

Hvor dette job er efterspurgt

Indberettet mangel på og overskud af arbejdskraft, pr. år. Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Tallene dækker Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi — 75 job, dette medregnet.

10 af 14 med mangel2025Alle 30 vokser3.7Mstillinger frem mod 2035

Mangel: Belgien, Bulgarien, Cypern, Irland og 6 mere.

Længst varende mangel: Østrig, 3 år.

Vælg et område på kortet for at se dets tal.

Om denne kilde›

Kilde: ELA/EURES, mangel på og overskud af arbejdskraft. Tallene offentliggøres på jobgruppeniveau og dækker Europa. Udgaverne er forskellige med hensyn til bilagets opbygning og hvilke lande der indgår, så en ændring mellem år betyder ikke altid, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Lande i gråt er ikke indberettet, hvilket ikke er det samme som at være i balance.

Hvad disse ord betyder

De fire ting, dette afsnit viser

Indberettet efterspørgsel
Indberettet efterspørgsel viser, om arbejdsgivere oplyser, at de har brug for folk i dette job — en vurdering offentliggjort af en national myndighed eller et EU-organ, ikke et antal.
Hvilken vej det går
Hvilken vej det går beskriver, i hvilken retning beskæftigelsen i dette job forventes at udvikle sig i de kommende år, ud fra en officiel fremskrivning.
Ledige stillinger
Ledige stillinger angiver omtrent, hvor mange stillinger der bliver ledige som følge af vækst og af personer, der forlader jobbet.
Typisk løn
Typisk løn er det, personer i dette job normalt tjener, dér hvor kilden offentliggør oplysningerne. Et tomt felt betyder ikke, at arbejdet er ulønnet; det betyder, at ingen offentliggør tallet for det pågældende sted.

Et mål udelades, når ingen offentliggør det for det pågældende sted, i stedet for at blive vist som nul.

Hvilken vej arbejdsmarkedet hælder for dig

Til din fordel
Flere ledige stillinger end ansøgere — arbejdsgiverne konkurrerer om kandidaterne.
I balance
Ledige stillinger og ansøgere står nogenlunde lige.
Konkurrencepræget
Flere ansøgere end ledige stillinger — forvent konkurrence.
Modstridende data
Kilderne er uenige, eller den samme jobgruppe mangler folk ét sted og har overskud et andet.

Alle kilder ender med én af disse fire vurderinger, så der er ét fælles sprog at lære. Det, der varierer, er dokumentationen bag vurderingen, som står under hver af dem — et målt forhold mellem ledige stillinger og jobsøgere eller en vurdering offentliggjort af en national myndighed.

Hvordan dette job klarer sig sammenlignet med andre job i samme land

Stærk
Blandt de stærkeste i that country
God
Stærkere end de fleste job i that country
Blandet
Omtrent typisk for that country
Svag
Svagere end de fleste job i that country

Dette er en rangering inden for ét land, ikke en score, du kan sammenligne på tværs af grænser — registrene bag to lande tæller forskellige personer, så det samme tal betyder forskellige ting i hvert land. Det er også derfor, at et job kan ligge i kategorien Stærk i et land og stadig vises som Konkurrencepræget: det ligger forrest i et arbejdsmarked, der samlet set er præget af hård konkurrence.

Hvor oplysningerne kommer fra

Alle tal offentliggøres af et nationalt statistikbureau, en offentlig arbejdsformidling eller et EU-organ, og hvert kort angiver kilden og den periode, det dækker. Nogle steder opgøres tallene månedligt, mens andre vurderes én eller to gange om året, så to steder på det samme kort kan beskrive forskellige tidspunkter — datoen vises altid.

Intet af dette forudsiger én persons chancer. Det beskriver et arbejdsmarked.

Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går (Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene)
Indberettet efterspørgsel · Typisk løn · Hvilken vej det går
Indberettet efterspørgsel Typisk løn Hvilken vej det går
Danmark Overskud indberettet ELA/EURES 2022 * — +51,8% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Sverige Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * — +45,1% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Norge Mangel indberettet ELA/EURES 2022 * 919.320 NOK 2026K2 +71,4% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Tyskland Mangel indberettet ELA/EURES 2024 * — +15,6% 2023–2035 · Cedefop 2026 *
Nederlandene Mangel indberettet ELA/EURES 2025 * — +32% 2023–2035 · Cedefop 2026 *

* Offentliggøres for erhvervsgrupper, ikke for enkelte jobtitler.

Source: Statistics Norway (SSB), CC BY 4.0; changes made: annualised as 12 x monthly

Giver du studerende, klienter eller medarbejdere karrierevejledning? Brug disse data om erhvervet i din organisation.

NexFuture™

Fremtidsudsigter for computervisionsingeniør

The outlook for computervisionsingeniør reflects a balanced mix of automation exposure and durable, human-led work.

Hvordan beregnes disse scores?

Robusthedsscoren (0–100) estimerer, hvor strukturelt beskyttet dette erhverv er mod automatisering og AI-disruption baseret på opgaveniveauanalyse. Højere scorer betyder flere opgaver, der kræver menneskelig vurdering. AI-eksponering viser den estimerede procentdel af arbejdstimer, som de nuværende AI-muligheder kan påvirke. Disse er modellbaserede strukturelle indikatorer, ikke forudsigelser om individuel jobsikkerhed.

Spil fremtiden
Hvordan kan computervisionsingeniør ændre sig, efterhånden som AI-adoptionen vokser?

Flere opgaveområder kan skifte mod AI-støttede arbejdsgange, så omskoling bliver vigtigere.

Betydelig transformation på opgaveniveau estimeres om 10 år (omkring 2036) under det valgte „Forventet“-scenarie.
~25%
Modstandsdygtighed
Automatiseringsrisiko
EXP~70%
Menneskelig kant
MOAT~25%

Illustrativt scenarie baseret på opgavers automatiserbarhed — ikke en prognose. Værdier afrundes, jo længere frem du ser.

2026
2032
2041
AI Adoptionshastighed:

Modelbaseret estimat. Brug det som et planlægningssignal, ikke en garanti.

Hvordan AI kan ændre denne rolle

Deterministisk, modelbaseret fortolkning af aktuelle rollesignaler - ikke en garanti for udskiftning.

29% Menneskeejet

Hvad afhænger stadig af mennesker

  • fastlægge tekniske krav
Den menneskelige fordel For at forblive foran i denne rolle skal du fokusere på digital tvilling-teknologi og kunstig intelligens-principper. Disse menneskefokuserede færdigheder er de sværeste for AI at kopiere i de kommende 20 år.
37% Hjælpe

Hvor AI kan blive en andenpilot

  • anvende statistiske analyseteknikker
  • foretage litteraturgennemgang
  • bruge computerstøttede værktøjer til programudvikling
64% Automatiser

Opgaver, der er mest udsat for automatisering

  • håndtere dataprøver
  • berette om analyseresultater
  • udføre analytiske matematiske beregninger
Detaljeret analyse

Vitale tegn & AI-vektorer

AI eksponeringsvektorer

0-100%
AI / Machine Learning 37%

Eksponering for AI-assisteret analyse, mønstergenkendelse og opgaver til forudsigelig modellering

Generativ AI 3%

Eksponering for indholdsgenering, kreativ forøgelse og værktøjer til store sprogmodeller

Robotisk og fysisk automatisering 0%

Eksponering for fysisk automatisering, robotik og sensorstyreret opgaveforflyttelse

Kognitiv software 0%

Eksponering for arbejdsflowautomatisering, beslutningsstøttesoftware og procesdigitalisering

Tekniske detaljer
Metodik: NexFuture v3.0 Kilder: O*NET® 30.3, ESCO v1.2.1 Opdateret: okt. 2026

NexFuture v3.0 estimerer automatiseringseksponering direkte ud fra ESCO's essentielle færdighedsgrupper, vægtet efter færdighedsmasse og kalibreret mod ekspertankre. Scorer er sandsynlighedsbaserede estimater, ikke garantier. Se NexFuture-metodologihvidbogen for fulde detaljer.

Måler eksponering for automatisering. Den måler ikke løn, efterspørgsel eller hvor mange job der findes i nærheden af dig.

En dag i livet

Hvad mennesker i denne rolle normalt gør

Digital teknologi

Dag i livet

En typisk dag som computervisionsingeniør

09
09:00 · Morgen
udvikle databehandlingsapplikationer
Oprette skræddersyet software til behandling af data ved at vælge og anvende det relevante computerprogrammeringssprog, således at et IKT-system kan producere krævet output baseret på det forventede input.
10
10:30 · Midt på formiddagen
administrere dataindsamlingssystemer
Udvikle og forvalte metoder og strategier, der anvendes til at maksimere datakvaliteten og den statistiske effektivitet i indsamlingen af data, for at sikre at de indsamlede data optimeres til yderligere behandling.
12
12:00 · Middag
bruge computerstøttede værktøjer til programudvikling
Anvende software (CASE) til at støtte udviklingscyklussen, udformningen og gennemførelsen af software og funktioner af høj kvalitet, som let kan vedligeholdes.
14
14:00 · Eftermiddag
bruge softwarebiblioteker
Bruge samlinger af koder og softwarepakker, der ofte anvendes til at hjælpe programmører til at forenkle deres arbejde.
15
15:30 · Sen eftermiddag
fastlægge dataprocesser
Anvende IKT-værktøjer til at implementere matematiske, algoritmiske eller andre datamanipulationsprocesser med henblik på at skabe information.
17
17:00 · Afslutning
normalisere data
Reducere dataene til deres nøjagtige kerneformular (i det følgende benævnt "normale formularer") for at opnå resultater såsom minimering af afhængighed, afskaffelse af afskedigelser og øget konsistens.

Opgaverækkefølgen er illustrativ. De enkelte dage varierer.

Færdigheder og viden

Det skal du kunne for at udføre dette arbejde

De færdigheder, den viden og de værktøjer, som denne rolle kræver — samt de træk og belønninger, der følger med.

Væsentlige færdigheder
forvalte, indsamle og lagre digitale data
  • normalisere data

    Reducere dataene til deres nøjagtige kerneformular (i det følgende benævnt "normale formularer") for at opnå resultater såsom minimering af afhængighed, afskaffelse af afskedigelser og øget konsistens.

  • fastlægge dataprocesser

    Anvende IKT-værktøjer til at implementere matematiske, algoritmiske eller andre datamanipulationsprocesser med henblik på at skabe information.

  • udføre datarensning

    Påvise og korrigere forvanskede registreringer fra datasæt, sikre, at dataene bliver og forbliver strukturerede i overensstemmelse med retningslinjerne.

  • anvende datakvalitetsproces

    Anvende kvalitetsanalyser, validering og verificeringsteknikker på data med henblik på at kontrollere dataenes kvalitet.

  • bruge softwarebiblioteker

    Bruge samlinger af koder og softwarepakker, der ofte anvendes til at hjælpe programmører til at forenkle deres arbejde.

programmere computersystemer
  • bruge computerstøttede værktøjer til programudvikling

    Anvende software (CASE) til at støtte udviklingscyklussen, udformningen og gennemførelsen af software og funktioner af høj kvalitet, som let kan vedligeholdes.

  • udføre reduktion af dimensionalitet

    Reducere antallet af variabler eller karakteristika for et datasæt i maskinindlæringsalgoritmer ved hjælp af metoder som f.eks. hovedkomponentanalyse, matrixfaktorisering, autoencodermetoder osv.

  • udvikle computervisionssystemer

    Anvende og kombinere forskellige computervisionsværktøjer og -metoder såsom billedoptagelse, billedbehandling, billedsegmentering og -klassificering, detektion osv. i ét system for at gøre det muligt for computere at udtrække oplysninger fra digitale billeder såsom fotografier eller video.

  • udvikle softwareprototype

    Skabe en første ufuldstændig eller foreløbig version af en softwareapplikation til simulering af visse specifikke aspekter af det færdige produkt.

  • udvikle databehandlingsapplikationer

    Oprette skræddersyet software til behandling af data ved at vælge og anvende det relevante computerprogrammeringssprog, således at et IKT-system kan producere krævet output baseret på det forventede input.

udføre akademisk forskning eller markedsundersøgelser
  • foretage litteraturgennemgang

    Foretage en omfattende og systematisk undersøgelse af information og publikationer om et specifikt emne. Fremlægge en sammenlignende sammenfatning af litteraturen.

overvåge udvikling inden for ekspertiseområde
  • fortolke eksisterende data

    Analysere data indsamlet fra kilder, f.eks. markedsdata, videnskabelige dokumenter, kundekrav og spørgeskemaer, der er aktuelle og ajourførte, med henblik på at vurdere udvikling og innovation inden for ekspertiseområder.

foretage beregninger
  • udføre analytiske matematiske beregninger

    Anvende matematiske metoder og anvende beregningsteknologier til at foretage analyser og finde løsninger på specifikke problemer.

analysere og vurdere oplysninger og data
  • anvende statistiske analyseteknikker

    Anvende modeller (beskrivende eller inferential statistik) og teknikker (datamining eller maskinlæring) til statistisk analyse og IKT-værktøjer til analyse af data, konstatering af korrelationer og prognoser.

indsamle oplysninger fra fysiske eller elektroniske kilder
  • håndtere dataprøver

    Indsamle og udvælge en gruppe data fra en population ved hjælp af en statistisk eller anden defineret procedure.

forvalte information
  • administrere dataindsamlingssystemer

    Udvikle og forvalte metoder og strategier, der anvendes til at maksimere datakvaliteten og den statistiske effektivitet i indsamlingen af data, for at sikre at de indsamlede data optimeres til yderligere behandling.

præsentere oplysninger om forskning eller teknik
  • levere visuel præsentation af data

    Skabe visuelle gengivelser af data, f.eks. skemaer eller diagrammer, for at gøre det lettere at forstå.

dokumentere tekniske konstruktioner, procedurer, problemer eller aktiviteter
  • berette om analyseresultater

    Udarbejde forskningsdokumenter eller give præsentationer for at rapportere om resultaterne af et gennemført forsknings- og analyseprojekt med angivelse af de analyseprocedurer og -metoder, der har ført til resultaterne, samt potentielle fortolkninger af resultaterne.

Vidensområder & Software og teknologier
Vidensområder
  • digital tvilling-teknologi

    Model, der er designet til at generere en virtuel repræsentation af et objekt eller et system, der opdateres ud fra realtidsdata. Den virtuelle repræsentationsproces består i at kombinere data- og teknologisimulering ved at anvende sensorer til at producere data om det fysiske objekt, såsom temperatur eller energi, med henblik på at frembringe dens digitale tvilling. Maskinlæring, simulering og ræsonnement indgår i denne proces.

  • kunstig intelligens-principper

    Teorier, anvendte principper, arkitekturer og systemer inden for kunstig intelligens, herunder intelligente agenter, multiagentsystemer, ekspertsystemer, regelbaserede systemer, neurale netværk, ontologier og kognitionsteorier.

  • Python (computerprogrammering)

    Teknikker og principper for softwareudvikling, såsom analyse, algoritmer, kodning, test og opstilling af programparadigmer i Python.

  • software til integreret udviklingsmiljø

    Gruppen af softwareudviklingsværktøjer til udarbejdelse af programmer, såsom compiler, debugger, code editor, kode-highlights, der er pakket i en ensartet brugergrænseflade, f.eks. Visual Studio eller Eclipse.

Kompetencer på tværs af sektorer
  • billedgenkendelse
  • computerprogrammering
  • computersimulering
  • datateknik
  • datavidenskab
  • digital billedbehandling
  • maskinlæring
  • statistik
Software og teknologier
Structured query language SQLSASPythonRMicrosoft SQL ServerThe MathWorks MATLABIBM SPSS StatisticsC++TableauOracle JavaJavaScriptTeradata DatabaseCAtlassian JIRAPerlAmazon Web Services AWS softwareMicrosoft Azure softwareC#Atlassian ConfluenceApache HadoopGitSplunk EnterpriseApache HiveGitHubApache CassandraRubyNoSQLAmazon RedshiftPostgreSQLElasticsearchMongoDBApache KafkaGoDockerJavaScript Object Notation JSONAmazon Elastic Compute Cloud EC2Microsoft Power BIScalaApache SparkJenkins CI
Nøgletræk du har brug for
Analytisk tænkning Samarbejde Anerkendelse Uafhængighed Præstation/Indsats Præstation Innovation Integritet Tilpasningsevne/Fleksibilitet Pålidelighed Variation Stresstolerance Lederskab Omsorg for andre Social orientering Selvkontrol
Nøglebelønninger, du kan forvente
PræstationArbejdsforholdAnerkendelseRelationerStøtteUafhængighed
Sådan kvalificerer du dig

Computervisionsingeniør: hvordan du kvalificerer dig, og hvor du kan studere

Hvad der typisk skal til for at kvalificere sig: uddannelsesniveau, hvor det er et lovreguleret erhverv, og hvor man skal studere.

Typisk uddannelsesniveau

Bachelorgrad eller tilsvarende

Hvor man kan studere

1.830 uddannelser i 30 lande giver de grundlæggende færdigheder, der kræves i dette job. Plus 381 korte kurser, der hver især opbygger én færdighed.

Karriereforløb

Vækstveje & lignende roller

Udforsk typiske karriereforløb, tilstødende færdigheder og lignende roller for at planlægge din næste overgang.

Karrierelandskab

Hvor passer computervisionsingeniør?

Denne rolle
computervisionsingeniør Denne rolle

Lighedsscore baseret på færdighedsoverlap fra ESCO-data.

For organisationer

Få dataene på denne side til at arbejde for jeres elever, klienter og medarbejdere.

Almindelige spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke typer projekter kan en computervisionsingeniør typisk arbejde på?
Projekter kan variere meget, men inkluderer ofte udvikling af systemer til automatisk overvågning, medicinsk billeddiagnostik (f.eks. analyse af røntgenbilleder), selvkørende biler (genkendelse af vejskilte og fodgængere) og robotteknologi (navigation og objektmanipulation).
Hvilke færdigheder er vigtigst for at blive en succesfuld computervisionsingeniør?
Stærke programmeringsfærdigheder (især Python), solid forståelse af maskinlæringsalgoritmer, erfaring med billedbehandlingsteknikker, og evnen til at arbejde med store datasæt er afgørende. Derudover er analytisk tænkning og evnen til at løse komplekse problemer vigtige.
Er der typisk behov for at arbejde tæt sammen med andre fagfolk i denne rolle?
Ja, computervisionsingeniører arbejder ofte i teams og samarbejder med data scientists, softwareudviklere, og domæneeksperter (f.eks. læger eller sikkerhedseksperter) for at sikre, at løsningerne er effektive og relevante for de specifikke behov.
Computervisionsingeniør — hvad er lønnen i USA?
Medianlønnen er 112.590 dollar om året, pr. 2025-05. Delstaternes medianlønninger ligger mellem 69.490 og 163.350 dollar. Kilde: US Bureau of Labor Statistics. Tallet gælder USA og er ikke en fremskrivning for Europa.

Kilder: ESCO O*NET ELA/EURES Cedefop BLS Data opdateret 19. oktober 2026 Om vores data